Sporvognsbilleder Tyskland A-K

$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\skilte\de_flag_s.gif$

Tyskland 1, A-K.

Tyskland er nok det land i verden - bortset fra Rusland - som har flest byer med sporvogne, og flest antal sporvogne. Hvor sporvejene i mange vestlige lande havde det svært i 60'erne og 70'erne (bilerne skulle frem!) gik man i Tyskland mod strømmen og investerede enorme offentlige midler i sporvejene, både nyanlæg, modernisering af eksisterende anlæg samt udvikling og indkøb af nye vogne.

Der er i dag godt 50 byer med sporvogne, blandt de største kan nævnes Berlin, Leipzig, Düsseldorf og Dresden.

Bad Schandau

Bad Schandau ligger nær Dresden og systemet består af en enkelt linie, som har karakter af en udflugtslinie. Den kører fra byen gennem en dal, og ender meget idyllisk i bunden af dalen nær grænsen til Tjekkiet. Der er gode muligheder for vandreture i området.

$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\debads_01_small.jpg$	Vogn nr. 4 netop ankommet til endestationen Lichtenhainer Vandfaldet, og løber inden tilbageturen til Bad Schandau. Oktober 1995.
$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\debads_02_small.jpg$	Vogntoget har netop forladt endestationen. Oktober 1995.
$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\debads_03_small.jpg$	Vogntoget har netop forladt endestationen. Oktober 1995.

Berlin.

Tysklands hovedstad har sporvogne i den østlige del af byen, der tidligere var i Øst Zonen, smat tre mindre systemer øst for byen.

	Gotha vogntog med nr. 217055-8 under SHS udflugt 28. oktober 2011.
Remise Niederschönhausen er ikke længere driftsremise, og her er rigeligt plads til museumsvogne, som er samlingerne fra både Vest- og Østberlins sporveje. 28. oktober 2011.
	3802 er en typisk vogn fra Berlin, som kørt i vest indtil sporvejene lukkede i 1967.
	Nr. 10 fra sporvejen i Köpinick.
	Nr. 5256
	Tatra KT4 på linie 68,S-Bahn Grünau.


Sporvejen i Schöneiche udgår fra S-bane station Friedrichagen, og er metersporet. Billeder fra 27. oktober 2011.
Arbejdsvogn A81 ved remisen.	Museumsvogn nr.73 nær remisen.	Museumsvogn nr. 34.

Brandenburg.

Nær Berlin ligger Brandenburg, en mindre provinsby med et sporvejsnet på 5-6 linier.

	Vogn nr. 140 (1966) på linie 9 samt vogn 114 (1962) på linie 1 foran Hovedbanegården. Vognene er bygget af Gotha / LEW. Juni 1992.
	Trevogns tog med nr. 122 (Gotha / LEW 1962) udfor remisen. Juni 1992.

Cottbus.

Denne industriby har en net på 3-4 linier. Alle vogne er af Tjekkoslovakisk herkomst, bygget på CKD Tatra som byggede sporvogne til hele østblokken indtil ca. 1990.

	Vogn 45 på linie 1, vogntypen er KT4D og vognen er fra 1987. Oktober 1997.
	Vogn 70 i totalreklame på linie 1, vognen er bygget i 1990. Oktober 1997.
	Vogn 147 på linie 2 ved endestationen Sandow. Vognen er moderniseret med lavt mitterled for at forbedre indstigningsforholdene for gangbesværede og barnevogne Oktober 1997.
	Vogn 170 som linie 2 ved Hovedbanegården. Oktober 1997.

Darmstadt.

Nogle få km. syd for Frankfurt am Main ligger Darmstadt. Byen har et lille net med 3-4 linier, hvoraf den ene er meget lang.

	4-akslet ledvogn nr. 65 mødes med nr. 62 der har 2-akslet bivogn nr. 199 på slæb. Motorvognene er bygget 1960 og oprindeligt leveret til Remscheid og da sporvejene her lukkede blev de solgt til Darmstadt. Bivognen er bygget 1955 og ligeledes købt brugt men fra Regensburg. Foto nær hovedbanegården. Juli 1980.
	En af de sidste steder i Tyskland med to-akslet materiel var Darmstadt. Her ses nr. 12 ved Hovedbanegården på myldretidslinie 1. Juli 1980.
	Vogntog med nr. 17 er på vej ud fra remise Frankenstein til eftermiddagsmyldretiden. Juli 1980.
	Museumsvogn nr. 37 ved remise Frankenstein. Vognen er bygget i 1912. Juli 1980.
	Et kig ind i remise Griesheim hvor bl.a. bivogn nr. 195 og 186 kan ses. Vognene er bygget mellem 1952 og 1955. Juli 1980.
	Ledvogn nr. 93 med bivogn på linie 8, som fra byen forsætter ud på landet til Alsbach. Juli 1980.
	Slibevogn nr. 4 på et sidespor ved remise Griesheim. Juli 1980.
	Ledvogn nr. 32 på linie 6 nær Luisenplatz. Oktober 1990.

Düsseldorf. (RBG: Rheinische Bahngesellschaft AG)

Düsseldorf er en af Tysklands største byer og har også et af landets største sporvejssystemer. Indenfor den sidste 30 år har man anlagt mange tunnelstrækninger i centrum, men der findes stadig megen gadesporvej. Det var herfra København lånte en sporvogn i 1957, idet Duewag fabrikken ligger i byen. Fabrikken er i dag ejet af Siemens. Vognparken fornys til stadighed og man finder her top moderne og velholdte sporvogne.

	Ledvogn nr. 2412 blev leveret fra Duwag i 1957 og blev udlånt til Københavns Sporveje i ca. 2 måneder. Da erfaringerne med vognen var så gode besluttede KS at anskaffe 100 stk. af samme type, som blev leveret 1960-68. 2412 har været i drift indtil foråret 2002 hvor Sporvejsmuseet overtog vognen. På billedet ses 2412 og 2966 på linie 712.
	GT8S toretiningsvogn nr 3045 (Duewag 1974) holer på linie 708 ved endestationen i Hamm. Vogntypen var efterfølgeren til de mange producerede ledvogne som også København havde. Bagefter vognen kan 2412 ses. April 1996.
	Lavgulvsvogn nr. 2111 (Duewag 1996) ved Hovedbanegården. April 1996.
	I anledning af 100 året for elektrisk drift kørte der museumsvogne på en særlig linie. April 1996.
	I samme anledning ses her en to-akslet motorvogn med bivogn. April 1996.

Freiburg.

Freiburg er et af tysklands mindre sporvejsselskaber, men systemet er meget velholdt og der sker hele tiden udbygninger.

	Vogn nr. 111 på linie 3 nær Hauptfridhof.
	Nr. 156 købt brugt fra Stuttgart, her på linie 1 i centrum ved Bertoldsbrumen.
	Vogn 255 (1993) på linie 4 mod Günterstal ved Lorettostr., Oktober 2000.
	Museumsvogn nr. 102 (1959) ved remisen i Komturstr. Oktober 2000.

Görlitz.

En lille by hvor grænsen til Polen efter 2. Verdenskrig går gennem byen. Byen har 2 sporvognslinier.

	Tatra KT4D ledvogn nr. 3, bygget 1987 på linie 1 ved Hovedbanegården. Oktober 1997.
	Vogn nr. 15 fra samme år på linie 2 ved Hovedbanegården. Oktober 1997
	Vogn nr. 11 ligeledes bygget i 1987, her fotograferet i gågaden med banegården i baggrunden. Oktober 1997
	Düewag ledvogn nr. 17 på linie 1. Vognen er købt brugt fra Mannheim hvor den havde nr. 480. Vognen er bygget i 1970 og selv om den er 17 år ældre en de tjekkoslovakiske vogne, er det en væsentligt bedre vogn. Billedet er taget i Weinhübel - Mitte. Oktober 1997.
	Samme vogn holder ved stoppestedet. Oktober 1997.

Halberstadt.

Sporvejene har været i fare for at blive nedlagt, men ser nu ud til at være sikret for fremtiden.

	Vogntog med motorvogn nr. 45 på linie 2 nær Holzmakt. Oktober 1991.
	Vogntog med nr. 46 linie 2 og solomotorvogn nr. 41 ved Holzmakt. Oktober 1991.
	Vogntog med motorvogn nr. 25 på linie 1. Oktober 1991.
	Vogntog med motorvogn nr. 44 på linie 1 i Herbingstr. Oktober 1991.
	Museumsvogn nr. 31 bygget 1939 holder i remisen. Oktober 1991.
	Bivogn nr. 52 i Herbingstr. Oktober 1991.

Halle.

	Billede fra opstillingsspor i remise. Til venstre lavgulvs vogn nr. 657 på linie 12 som p.g.a. sporarbejder vender gennem remisen Freiimfelder Str. I midten uombygget Tatra vogne nr. 1127 og 1168 og til højre ombygget vogn nr. 1221. 26. september 2003.	$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\skilte\dehal_stop.jpg$
	Tatra vogntog af uombygget type, med nr. 1170 forrest køre ud af remise Freiimfelder Str. 26. september 2003.
	Vogn nr. 615 i centrum nær Marktpl. 27. september 2003.
	Sporvejsmuseet holdet til i remise Seebener Str. Her vogn nr. 505 og 523. 27. september 2003.
	Museumsvogn nr. 523 på strækningen mod Merseburg, der her er enkeltsporet. 27. september 2003.

Hamburg.

Sporvejene i Hamburg var tidligere et stort system. Men biler og undergrundsbane blev prioriteret højt, og i 1978 blev den sidste linie (linie 2) nedlagt, og byen må have den tvivlsomme ære i Tyskland at være en storby uden sporvogne.

	Sporvogn nr. 3642 af V6 typen som kun fandtes i Hamburg, her fotograferet op Rådhuspladsen. Juli 1978.
	Vogn 3662 på vej ind på Rådhuspladsen. Juli 1978.
	Vogn nr. 3618 i totalreklame. Juli 1978.

Heidelberg

Byen Heidelberg er en lille by beliggende i en smuk egn af Tyskland. Byen har et mindre sporvejsnet, men er via et andet sporvejsselskab (OEG) forbundet med Mannheim og Ludwigshafen, som hermed danner et meget stort sammenhængende net.

$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\skilte\dehe_byvaaben.jpg$

	Ledvogn nr. 230 holder i remisen. Juli 1980.
	Arbejdsvogn af KSW typen i remisen. Juli 1980.
	Moderne lavgulvsvogn nr. 264 på linie 1 foran Hovedbanegården. Maj 2002.
	Ledvogn nr. 218 stadig i gammel bemaling på linie 1 ved Hovedbanegården. Maj 2002.
Billeder fra 14. september 2005.
$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\dehe_14092005b_small.jpg$	$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\dehe_14092005a_small.jpg$	$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\dehe_14092005c_small.jpg$	Fabriksskilt fra vognfabrikken Fuchs i Heidelberg.
Billeder fra 16. september 2005.			$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\skilte\dehe_fabrik_fuchs.jpg$
$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\dehe_16092005a_small.jpg$	$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\dehe_16092005b_small.jpg$	$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\dehe_16092005c_small.jpg$

Jena.

Et af Tysklands mindre systemer er Jena i det tidligere DDR. Byen havde indtil for ganske få år siden en del gammelt materiel i drift. Det var måske aldersmæssigt ikke så gamle vogne, men da de var fra DDR var forskellen til vestlig standard slående. Desværre for sporvejsentusiaster (men til glæde for de dagligt rejsende) er vognene nu udrageret.

	Vogn 102 bygget af Gotha i 1958 på linie 1 mod Zwätzen.
	Vogn 118 på linie 2 fra Jena Ost mod centrum og videre som linie 1 grundet sporarbejder.
$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\dej_04_small.jpg$	Både sporvogn og bil er nu historie. Her Gotha nr. 012 under omløb ved linie 2's endestation i Jena Ost.
$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\images\dej_03_small.jpg$	Nr. 057 kobler sine to bivogne (bl.a. nr. 175) af, og nr. 012 kan returnerer til centrum.

Karlsruhe.

Karlsruhe er en rigtig mnsterby for sporvogne. Vogne og spor er i tip-top stand og der sker hele tiden udvidelser. Byen har et middelstort sporvejsnet, men har gennem de senere år købte sporvogne som både kan køre på bysporvejen samt på jernbanerne omkring Karlsruhe. Derved er opstået et nyt s-bane net af lange linier.

	Vogn 845 på linie S4 i Eppingen. Vognen er en to-strømsvogn der kan køre på 750 V DC som sporvejen normalt bruger og på 15 kV 16 2/3 Hz. som jernbanerne i Tyskland anvender. Denne vogn har både en lille bistro afdeling samt toilet. 22. Maj 1998.
	Vogntog med seks-akslet ledvogn nr. 168 forrest og en otte-akslet ledvogn bagerst, Durlacer Tor. 22. Maj 1998.
	Nr. 851 på linie S3 i Menzingen. Vognen er to-strøms vogn der både kan køre på 750 V DC som anvendes på sporveje samt 15 kV 16 2/3 HZ som de tyske jernbaner anvender. 22. Maj 1998.
	Vogn 312 på linie 2 i Daxlanden. November 2000.
	Vogntog anført af 506 på linie S2 i Forchheim på vej mod Karlsruhe. November 2000.
	Vogn 230 på linie 6E (myldretidslinie) i sløjfen på endestationen Stuttgarter Str. nær Hovedbanegården. November 2000.

Kiel

Sporvejene i Kiel blev nedlagt den 4. maj 1985. Sporvidden var 1100 mm som ikke særlig almindelig, Lübeck havde også denne og Braunschweig har den stadig. Den sidste linie var linie 4, hvis ene endestation lå hvor Kieler kanalen løber ud i Østersøen, linien gik gennem centrum og forbi Hovedbanegården for at nå sin anden endestation Wellingdorf øst for centrum

	Ledvogn nr. 263 med to-akslet bivogn på vej over jernbanen nær Hovedbanegården. August 1981.
	Arbejdsvogn nr. 196 holder foran remisen. August 1981.
	Bogievogn nr. 242 og 248 holder ved endestationen Wellingdorf. August 1981.
	Toakslet bivogn nr. 70 efter seksakslet ledvogn. August 1981.

Tilbage til galleri.	Til de øvrige gallerier	$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\skilte\de_udg.jpg$
$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\film_strimmel_index.JPG$	Belgien - Danmark 1, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmark 2, historiske billeder København - Egypten - England - Finland - Frankrig - Holland - Italien - Kroatien - Letland - Norge - Polen - Portugal - Rumænien - Schweiz - Sverige - Tjekkiet - Tyskland (A-K) - Tyskland (L-Z) - Ungarn - Østrig - USA	$Beskrivelse: K:\www.sporvej.dk\skilte\de_udg.jpg$