Holland

Holland har altid gjort meget for den kollektive transport, og landets tre største byer har store systemer. Der har dog tidligere været en del sporveje på landet som nu for længst er nedlagt. 

 

Amsterdam. Logo GVB

Amsterdams sporvejsnet er et forholdsvist stort net. Selv i byens smalle gade har man valgt at prioriterer den kollektive transport, ved bl.a. at have kørebaner forbeholdt sporvogne og busser. Som en af de få byer i verden er man ved at genindfører konduktører for at komme snyd og kriminalitet til livs.

Amsterdam4 Ledvogn nr. 652 (1962) og 815 (1980) på linie 3. 4. oktober 2002.
Amsterdam5 Siemens Combino nr. 2008 (2002) på prøvetur.  4. oktober 2002.
Amsterdam1 Ledvogn nr. 630 (1961) på linie 12 samt nr. 775 (1974/75) på linie 3. 5. oktober 2002.
773 på linie 6 (70 kb) Ledvogn 773 på linie 6. 5. oktober 2002.
Museumsvogn nr. 236 (1913) med bivogn. 5. oktober 2002.
Museumsvogn nr. 1 samme sted. 5. oktober 2002.
  Museumssporvejen i Amsterdam køre på en nedlagt jernbanestrækning i byens sydvestlige hjørne. Museet har mange vogne fra Holland samt fra flere udenlandske byer. Foruden at kører på museumsstrækningen køres også i selve byen.
Ex den Haag vogn 816 (1927)på museumslinien syd/vest for Amsterdam. Søstervognen nr. 824 findes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. 5. oktober 2002.
Vogn nr. 891 er en treaklset vogn, hvor den elektriske udrustning er dansk, idet Nordisk Elektrisk Apparatfabrik har levet kontroller og motorer. 5. oktober 2002.
Amsterdam ledvogn nr. 586 i original grå bemaling sammen med PCC vogn fra den Haag nr. 1321 i remisen hvor museumsvognene holder til. 5. oktober 2002.
Museumsvogne nr. 236 og nr. 1 (se vognene på gaden ovenfor) i remisen. 5. oktober 2002.

Haag.

Hollands regeringsby ved Nordsøen har også et større system. Således kan man her tage sporvognen direkte til sandstranden! Byen havde tidligere et stort antal af de specielle PCC vogne efter amerikansk forbillede, og var et af de få steder i Europa man kunne se disse, hvor både vognkassen og den elektriske udrustning er rigtig PCC.

PCC vogn nr. 1163 efter amerikansk forbillede ved linie 11 endestation Scheveningen Haven ned Nordsøen i baggrunden. 1989.
nlh_02.jpg (60436 byte) PCC vogn nr. 1115 på linie 12. 1989.
nlh_03.jpg (46669 byte) Otte akslet ledvogn nr. 3064 på linie 2. Vognene er bygget med dele fra ovennævnte PCC vogne, bl.a. motorerne er genbrugt. 1989.

Rotterdam.

Hollands store havneby har er et middelstort system med moderne sporvogne. 

nlr_01.jpg (60029 byte)

Vogn 704 på linie 1 krydser en karakteristisk hollandsk bro, bemærk arrangementet til at lukke broen op. Vognen er bygget i 1981. 1989.
nlr_02.jpg (68490 byte) Vogn 846 på linie 6 og 826 på linie 7 ved endestationen Spangen. Vognene er bygget mellem 1984 og 1988. 1989.
nlr_03.jpg (59670 byte) Düewag ledvogn nr. 1603 på linie 6. Vognen er af samme type som København havde, denne er dog otte akslet mens Københavns var seks akslede. 1989.

© Copyright Arne Melby Pedersen. Denne side er opdateret 23. oktober 2004.

ilbage til galleri.

Til de øvrige gallerier

Belgien - Danmark 1, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmark 2, historiske billeder København - Egypten - England - FinlandFrankrig - Holland - Italien - Kroatien - Letland - Norge - Polen - Portugal - Rumænien - Schweiz - Sverige - Tjekkiet - Tyskland (A-K) - Tyskland (L-Z) - Ungarn - USA - Østrig