![]() |
USA Bilens hjemland USA har oprindeligt haft mange byer med sporveje. Efter 2. verdenskrig skete der mange nedlæggelser, bl.a. fordi buskfabrikkerne købte de private sporvejsselskaber og nedlage sporvejene for at kunne sælge busser i stedet!. Imidlertid har sporvognen også i USA fået sit comeback, og der bygges her mange nye sporveje. |
Newark.
Lidt uden for New York i staten New Jersey ligger byen Newark. Fra banegården (Penn. Central) med forbindelse til New York med både alm. jernbane og forstadsbane (PATH) udgår sporvejen. Dele af strækningen er i tunnel, anlagt i et udtørret flodleje, resten af strækningen forløber helt på eget areal og indbyder ikke til de store fotooplevelser.
San Diego.
Byen startede med at anlægge sin nye sporvej i 1980-erne med en enkelt linie fra centrum til den mexicanske grænse. Indenfor de ca. 20 år er nettet udvidet flere gange og der er planer om flere linier. Vogntypen er måske ikke så spændende, idet der kun er en vogntype, som er leveret af Siemens og er af type U2 (6-akslet) som også Frankfurt am Marin har en del af.
| Trevognstog med 1009 er netop ankommet til endestationen San Ysidro ved grænsen til Mexico, den amerikanske grænsebygning kan anes i baggrunden. Denne linie kørte med trevognstog med 15 minutters interval, så der blev flyttet nogle passagerer. November 1988. | |
| Den anden linie som var i drift på dette tidspunkt kørte med solo ledvogn, her holder nr. 1002 ved den midlertidige endestation Euclid. November 1988. | |
| Vogn nr. 1021 forrest på vej mod San Ysidro ved remisen og sporvejens hovedsæde som ses i baggrunden hvor det er bygget hen over sporene. November 1988. |
| San Francisco. | ![]() |
![]() |
En af sporvejsentusiasternes Mekka må være San
Francisco, med de verdensberømte kabelsporvogne. Den første linie blev åbnet
den 1. august 1873 på en 1,6 km. lang linie og blev drevet af "The
Clay Street Hill Railroad Co." Kabelsporvognene er
enerådende i de stejle gader, selv om enkelte linier er nedlagt gennem tiderne.
De tre tilbageværende linier er dog ikke i nogen fare, da de er gjort til
nationalt mindesmærke i USA.
Foruden kabelsporvognene findes også et net med almindelige elektriske sporvogne samt et stort net med trolleybusser. Desuden trafikeres en strækning i centrum af museumsvogne fra USA, samt vogne fra Europa, bl.a. Milano. |
© Copyright Arne Melby Pedersen. Denne side er opdateret 31. august 2003.
| Tilbage til galleri. |
Til de øvrige gallerier |
| Belgien - Danmark 1, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm - Danmark 2, historiske billeder København - Egypten - England - Finland - Frankrig - Holland - Italien - Kroatien - Letland - Norge - Polen - Portugal - Rumænien - Schweiz - Sverige - Tjekkiet - Tyskland (A-K) - Tyskland (L-Z) - Ungarn - USA - Østrig |