Sporvejene i København var de første i Danmark, og blev også de sidste. I starten var det private selskaber som anlagde og drev linierne, men det blev senere en offentlig opgave. Københavns Sporveje (KS) blev dannet i 1911 og overtog de tidligere private selskaber. KS overtog også sporvejsdriften på Frederiksberg (1919), og havde en linie 16 (ad Søborg Hovedgade fra 1924-1962) i Gladsaxe kommune, mens det private NESA stod for driften i Gentofte Kommune. KS og NESA indgik 1. oktober 1974 i Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT).
Kort historisk oversigt over udviklingen:
| Dato | Begivenhed | |
| 22.10.1863 | Copenhagen Railway Compagny Ltd. åbner
den første hestesporvejslinie i København, den såkaldte
"Hovedlinie".
Linieføringen var: Frederiksberg Rundel - Frederiksberg Alle - Vesterbrogade - Trommesalen (ved nuværende Frihedsstøtte). |
|
| 04.03.1897 | Første elektriske sporvogne i drift på "Nørrebrogadelinien", Kgs. Nytorv - Nørreport - Nørrebrogade - Nørrebro Remise. Sporvognene forsynes med strøm fra batterier, og kaldtes "syrevogne", idet de udsendte en ubehagelig lugt fra batterierne. | |
| 19.09.1899 | Frederiksberg Sporveje (FS) starter elektrisk drift, hvor vognene forsynes med strøm fra overledning. | |
| 30.05.1903 | Tuborg - Klampenborg Elektriske Sporvej, TKES (senere NESA) indleder sporvejsdrift i den nordlige del af København (gentofte Kommune) | |
| 01.08.1911 | Københavns Kommune overtager DKS (De Kjøbenhavnske Sporveje A/S) og danner Københavns Sporveje (KS) | |
| 13.06.1915 | Sidste hestesporvejslinie nedlægges. Linie 11 "Hønen" kørte Gl. Torv - Nørregade - Farimagsgade. | |
| 01.07.1919 | KS og FS sammenlægges i ét selskab: KS. | |
| 18.08.1953 | NESA indstiller sporvejsdriften, som overtages af trolleybusser. | |
| 22.04.1972 | Linie 5, Danmarks sidste sporvognslinie, nedlægges. | |
| 28.05.1978 | Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm åbner. |
Udviklingen i København kan følges på liniekortene:
| Liniekort fra København: |
![]() |
|
|
|
1911, med både DKS og FS linier. | |
| 1919, ved kommunens overtagelse. | ||
| 1936 | ||
| 1953, nettet havde her sin største udstrækning. | ||
| 1961 |
Sporvejslinier i København, inkl.
Frederiksberg og NESA
|
|
Hestesporvognslinierne i København havde ikke linie nr. men betegnedes med navne. Ved indførelse af elektrisk drift omkring 1900-1901 fortsatte man med navne; f.eks. Christianshavnslinien (fra Højbro til Sundby), Nørrebrogadelinien (Kgs. Nytorv til Nørrebrogade) o.s.v. Dette viste sig ikke at være så hensigtsmæssigt, bl.a. fordi linierne fik længere forløb så man beslutte at nummererer linierne. Linienumrene indførtes fra november 1902 og nr. blev tildelt efter hvor vigtig en linie var, således at linie 1 var vigtigere en linie 2 o.s.v. Numrene havde også den praktiske betydning at linier med et lavt nr. havde forkørselsret overfor en linie med et højere nr. |
| For at se datoer for oprettelse og nedlæggelser af linier samt linieskilte gå til siden om københavnske sporvognslinier. |
|
|
Informationer om køreplaner findes på denne side. Du kan også se Liniefortegnelse for KS maj 1953 |
| Københavnske Sporvognsremiser | |
| Når sporvognene ikke var i drift eller der var fejl på vognene opholdte vognene sig i en af sporvejenes remiser. Remiserne havde et fast antal vogne som man skulle stille til rådighed for de linier som var tilknyttet remisen. På siden om sporvejsremiser i København finder du mere information. |
| Københavnske Sporvejstakster | ||
Oversigt over hvor meget det har kostet at kører med sporvogn i København findes på siden om takster. |
|
|
| Københavnske sporvogne | ||
| Her vil komme information om sporvogne hos KS. | Vognfordeling sommer 1966 | |
| KS "overskæg" som ledvognene var forsynet med. Desuden blev det anvendt på sporvejenes busser indtil 1974 hvor HT overtog ansvaret for busdriften i København.. | |
| Skilt fra for perron på KS motorvogn. |
![]() |
Denne side er opdateret 13. september 2004.