For at kunne vedligeholde sporvogne samt for at have et sted at stille dem når der ikke var brug for dem i driften byggede man remiser. De første hestesporvognsremiser havde en hal til vognene, samt stalde til hestene. Endvidere værksteder, kontorer, folkerum m.v.
Ved den elektriske drift havde man naturligvis ikke brug for stalde, men med den teknik som er i en sporvogn krævedes andre hjælpefunktioner som værksteder til el-arbejder mv. Der skete derfor en stor udbygning af remiser samtidigt med at sporvejene udvidede sit linieret.
| Remise til elektrisk drift. | Åbnet | Lukket |
|
| Allégade Remise | 1899 | 1966 | |
| Blegdamsvej Remise | 1901 | 1965 | |
| Enghave Remise samt hovedværksted | 1901 | 1964 | |
| Frederiksberg Alle Remise | 1863 | 1927 | |
| Hellerup Remise (tilhørte NESA) | 1903 | 1953 | |
| Mariendalsvej Remise | 1897 | 1940 | |
| Nørrebro Remise | 1896 | 1972 | |
| Sundby Remise | 1901 | 1969 | |
| Svanemølle Remise | 1912 | 1968 | |
| Valby Gamle Remise | 1901 | 1943 | |
| Valby Remise | 1943 | 1969 | |
| Århusgade Remise | 1901 | 1964 |
|
Remisen blev opført af Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab til de nye elektriske sporveje og blev taget i brug samtidig med elektrisk drift den 19. september 1899. Remisen - som beliggende mellem nr. 20A og 20B - er nu revet ned og på stedet er i dag en rosenhave. Remisen blev lukket i 1966. |
|
|
 |
 |
|
| Indkørslen til remisen set fra Allëgade | Vogne der overnatter udendørs p.g.a. pladsmangel. | Sporplan fra 1930-erne, men den ændrede sig ikke meget inden nedlæggelsen. |
Stationerede linier: FS Hoved- og tværline, 1 ,2, 8 ,9, 11, 13, 14, 17 og 18.
| Blegdamsvej Remise. |
|
| Blegdamsvej Remise blev opført i 1901 ved indførelse af elektrisk drift. Remisen blev bygget lige ved Trianglen, mellem Blegdamsvej og Ryesgade på Østerbro. Remisen blev lukket i 1964 i forbindelse med nedlæggelsen af linie 15 og vognene overført til Svanemøllen Remise. Blegdamsvej Remise blev dog anvendt som depotremise i nole år. Remisebygningerne findes stadig, og anvendes i dag som medborgerhus og sportshal. | |
| Stationerede linier: Følgende linier har i kortere eller længere tid haft remise her: 3, 6, 15 |
Sporplan fra 1930-erne. |
Enghave remise (samt hovedværksted for KS).
Remisen beliggende på Enghavevej blev som Blegdamsvej og Århusgade remiser opført ved indførelse af elektrisk drift i 1901. Foruden at være almindelig remise blev en del af arealet anvendt som hovedværksted. Hovedværkstedet stod for større vedligeholdelsesarbejder som ikke kunne foretages i de remiser hvor vognene hørte til. Desuden havde sporvejene en stor egenproduktion af sporvogne.
Således blev mange vogne som var leveret af vognfabrikker i forbindelse med indførsel af elektrisk drift kraftigt ombygget her. I 1930-erne produceredes de moderne bogievogne (Lunding vognene, 118 motorvogne og 81 bivogne), de to-akslede scrapvogne under 2. verdenskrig, 700-vognene (Dukkelise) omkring 1950. Ved leveringen af ledvognene i 1960-erne stod KS for slutmontagen af nogle vogne. Da alle sporvogne blev ødelagt i Århus under 2. verdenskrig bygge KS en ny vognkasse (Â nr. 1) som blev prototypen for de øvrige vogne i Århus. Denne produktion er helt enestående i verden, idet det almindeligste er at al nyproduktion sker på fabrikker.
Bygningerne findes stadig og anvendes af Københavns Kommune.
 |
 |
| Sporplan 1930-erne. |
Stationerede linier: Følgende linier har i kortere eller længere tid haft remise her: 3, 10, 11, 16 samt turistlinien.
Remisen blev opført af A/S Tuborg - Klampenborg elektriske Sporvej (TKES) og åbnet i 1903, og var beliggende på Strandvejen i Gentofte Kommune. TKES var et datterselskab af DKS (De Københavnske Sporveje), men da dette i 1911 blev overtaget af Københavns Kommune, valgte aktionærerne i DKS den 20. september 1911 at TEKS skulle skifte navn til Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab (NESA). Remisen var således NESAs eneste sporvejsremise, og den eneste remise som ikke tilhørte KS.
Fra 1926 blev remisen også hjemsted for trolleybusser som NESA indført dette år. Sporvognene forsvandt i 1953 da linie 14 og 15 blev nedlagt på strækningerne i Gentofte Kommune til Klampenborg hhhv. Ordrup, mens trolleybusserne fortsatte med at have garage her til nedlæggelsen af driften i 1971. Bygningen blev nedrevet i 1976.
Stationerede linier: Følgende linier har i kortere eller længere tid haft remise her: 1, 4, 14 og 15.
Remisen blev opført til brug for hestesporvejsdriften og da der indføres elektrisk drift på Frederiksberg indrettes den til de nye vogne. Efter nedlæggelsen som driftremise i 1927 anvendes den indtil 1940 som opbevaringsremise.
Stationerede linier: Frederiksberg Sporvejes linier samt efter overtagelsen af KS linie 2 indtil 1927.
Remisen som er beliggende på Nørrebrogade var den første remise i Danmark bygget til elektrisk drift og blev taget i brug i 1896 af akkumulator sporvognene som kørte på Nørrebrogade linien og havde plads til 18 vogne. Remisen blev udvidet mage gange i årenes løb og havde i 1918 plads til ca. 200 vogne. Remisen nedlægges samtidig med nedlæggelsen af sporvognslinie 5 i april 1972. Bygningerne er efterfølgende ombygget til sportshal og anvendes som sådan i dag.
 |
 |
|
| Indre af den ældste del af remisen med akkumulator sporvogne 1897 | Indre del af remisens nyere del fra 1914-18, foto fra 1930-erne | Sporplan 1930-erne |
Stationerede linier: Følgende linier har været stationeret i Nørrebro Remise: Linie 2, 5, 7, 8, 9 (28/9 1902-23/4 1903), 10, 13, 16, 19, 19x og 20. Desuden natlinier B, E og F.
Remisen var beliggende Amagerbrogade 189. Remisen er opført som bindingsværksbygning i 1901, senere i 1915 udvides men en helt ny hal bygget med spær af jernbeton. Den ældste del blev nedrevet i 1964 mens den nye del blev nedrevet i 1970. I dag befinder der sig en mindre sportshal på det ellers ubebyggede område.
 |
 |
 |
|
| Remisens ældste del | Remisens nyeste del | Fra den nye del af remisen | Sporplan perioden 1915-1948 |
| Linier stationeret | Her er kun anført sporvognslinierne, dato er ikrafttrædelsen | ||||||||
| Fra dato/linie | 2 | 4 | 5 | 8 | 9 | 13 | 19 | B | E |
| 22-11-1901 | |||||||||
| 24-04-1903 | |||||||||
| 01-04-1906 | |||||||||
| 19-07-1908 | |||||||||
| 19-08-1912 | |||||||||
| 01-10-1920 | |||||||||
| 01-02-1921 | |||||||||
| 16-06-1924 | |||||||||
| 17-07-1927 | |||||||||
| 15-08-1936 | |||||||||
| 29-11-1938 | |||||||||
| 11-04-1940 | |||||||||
| 07-12-1943 | |||||||||
| 15-03-1952 | |||||||||
| 03-11-1958 | |||||||||
| 02-03-1959 | |||||||||
| 01-11-1964 | |||||||||
| 17-10-1965 | |||||||||
| 01-05-1966 | |||||||||
| 30-04-1967 (til 1969) | |||||||||
Københavns Kommune bevilgede efter overtagelsen af sporvejene i 1911 462.300 kr. til opførsel af en ny remise på den daværende Strandvejen (nuværende Østerbrogade) med i alt 105 vognpladser. Tagkonstruktionen skulle oprindeligt være af beton ligesom Sundby Remise, men p.g.a. strejke blandt jord- og betonarbejderne måtte den udføres i træ. Remisen blev ibrugtaget den 29. august 1912 og udvidet med en forlængelse i 1931. Remisen blev nedlagt samtidigt med linie 6 som var den sidste linie som hørte til her den 27. april 1969. Bygningerne findes stadig og anvendes i dag som sportshal.
Udfor remise i sløjfearealet findes stadig den bindingsværks bygning som indeholdt trafikmesterkontor.
 |
 |
|
|
Remisen set forfra ca. 1930 |
Remisens indre ca. 1930 |
Sporplan ca. 1930 |
Stationerede linier: Følgende linier har i kortere eller længere tid haft remise her: 1, 3, 4, 6, 9, 14, 15 og 18 samt natlinie D.
Remisen lå på Valby Langgade 86. Blev 1956 flyttet til Herlev og anvendtes her som tømmerhandel, men i 1997 erhvervede Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm bygningen. Den er nu genopført her og fungerer igen som sporvognsremise.
|
|
 |
|
|
Remisen genopført på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm |
Remisen set indefra 1930-erne |
Sporplan fra 1930-erne. |
Stationerede linier: Følgende linier har i kortere eller længere tid haft remise her: 2, 6, 15 og 19.
Valby Remise (Ny)
KS indviede i 1943 - trods den anstrengte situation under krigen, bl.a. problemer med at få byggematerialer - en ny remise på Valby Langgade, til erstatning for den gamle remise lidt længere inden ad gaden. Remisen der var Danmarks mest moderne remise var opført i beton, og var beregnet til at køre i gennem, så man herved undgik at rangere vogntogene ind. Begge sporvifterne var under tag for derved at undgå problemer med sne i sporskifterne. Remisen nedlægges samtidigt med omstilling af linie 6 til bus. KS museumsvognene stod her indtil de flyttes til deres nuværende opholdssted på Islevdalsvej. Remisen nedrives i 1991 og der er i dag bygger boliger på grunden. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har erhvervet flere af sporskifterne, og de anvendes i dag foran den genopførte Valby Gamle Remise.
Stationerede linier: Følgende linier har i kortere eller længere tid haft remise her: 1, 3, 6, 9, 10, 14, 15, 16, 18 og 20.
Remisen åbner i september 1901 samtidig med indførelsen af elektrisk drift til Blegdamsvej- og Farimagsgadelinierne. Tagkonstruktionen er udført med meget smuk tømmerkonstruktion. Da KS indførte trolleybusdrift blev den vestlige side ombygget til at opstille busserne her. Remisen bliver nedlagt 1. maj 1964 i det linie 3 og 9 overflyttes til Svanemøllen Remise. Bygningen anvendes som brusgarage til 1969, og i nogle år mellem 1975 og 1979 står en del af Sporvejshistorisk Selskabs vogne her. Remisen ombygges herefter til medborgerhus hvad den stadig er.
 |
 |
|
|
Remisen ca. 1930. |
Remisen set indefra ca. 1930 |
Sporplan ca. 1930 |
Stationerede linier: Følgende linier har i kortere eller længere tid haft remise her: 3 (1901-1964), 4 (1901-1902, 1903, 1906) samt 9 (1904 og 1912-1964), desuden trolleybusser til linie 12/23 og 24.
Siden opdateret 31. maj 2003.
Tilbage til Københavns Sporveje.
