Aarhus Sporveje

Danmarks næststørste by fik hestesporvej den 31. maj 1884. Linien gik mellem Store Torv og Jernbanestationen. Linien holdt kun kort tid, idet den nedlægges den 22. eller 23. maj 1895.

Aarhus får i starten af det 20. århundrede som mange andre byer syn for den elektriske sporvogns muligheder i byudvikling, og den første linie åbnes den 7. juli 1904 af det private selskab Aarhus Elektriske Sporvej (AES). I årene herefter skete flere udvidelser, selv om systemet ikke blev særligt stort og kun havde 2 linier.

Som i København overtog kommunen det private selskab, hvilket sker den 1. januar 1928, og ligeledes som i København kom sporvognen i “unåde” hos byråd og befolkning, og den sidste sporvogn kørte den 7. november 1971.

Aarhus er dog en by med ambitioner om at komme tilbage på sporvejens verdenskort. Der er nu vedtaget bygning af Aarhus Letbane, som skal gå fra Grenå til Odder, gennem den central by.

Selskabet bevarede navnet; Århus Sporveje indtil 31. december 2006, hvor den nye Strukturreform for amter og kommuner trådte i kraft. Selskabet er nu en dal af Midttafik.

Aarhus Sporvej, 1904-1971.

Nettet var fuldt udbygget i 1935, og så således ud til nedlæggelsen:

    Linie 1. Marselisborg – Riis Skov.

  Linie 2. Kongsvang – Riis Skov

Som i København havde man også liniefarver, linie 1 røde tal, linie 2 grønne. Om aftenen 1 rød hhv. 1 grøn lanterne.

Vognpark.

Århus Sporveje havde mange forskellige vogntyper, i det man som vanligt ved et sporvejsselskab havde fået leveret vogne hver gang der var sket forlængelser. Under 2. verdenskrig blev sporvejen hårdt ramt. Natten mellem den 21. og 22. august  1944 sprængte Schalburg korpset remisen i luften. Hele vognparken undtagen en bivogn og en tårnvogn udbrændte i løbet af nogle timer.

Da hele vognparken var væk havde man naturligvis store problemer. Branden havde ikke ødelagt alle undervogne (hvor hjul, bremser og motorer befinder sig) og flere af dem kunne med reparation genbruges. Københavns Sporveje lavede tegninger til nye vognkasser, og byggede en motorvogn (ÅS nr. 1) og en bivogn (ÅS nr. 41), mens Scandia i Randers bygge de resterende 19 motorvogne og 19 bivogne som sporvejen rådede over, helt til nedlæggelsen.

Flere vogne er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, men Aarhus Sporveje har selv bevaret en motorvogn og en bivogn.

dkskm_aas1

dkskm_aas1b

Banner.jpgAarhus Sporvejes bivogn nr. 54 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, holder i Valby Gl. Remise. 20. april 2013.

Aarhus Sporvejes bivogn nr. 60 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, holder i Valby Gl. Remise. Vognen anvendtes de sidste år som slibevogn. 20. april 2013.

Se flere billeder på gallerierne.

Takster.

Takster ved Aarhus Sporveje

Vekselmaskine i sporvognen overfor, nedenfor omstigningsbillet anvendt 1949-1954.

Diverse “inventar”.

Ovenfor kærre fra baneafdelingen,  edenfor kasse til opbevaring af bremsegrus, begge på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Hjuldrejebænk fra Aarhus Sporveje, udstillet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. 20. april 2013.

Fremtiden.

Aarhus er nu i gang med byggeriet af ny sporvej, på nudansk kaldet letbane, forventet åbning 2016/2017.. Følg bygningen på Aarhus Letbane

Historiske billeder.