Odense Sporvej

Odense var den sidste by i Danmark som fik sporvogne, samt den første der nedlage dem igen. Man købte en nøglefærdigt sporvej, hvor vogne, remise, spor, strømforsyning mv. blev leveret som totalentreprise af ASEA. Sporvejen åbnede i 1911 med en linie og der skete mindre udvidelser i årenes løb.

Åbnet 5. oktober 1911, nedlagt 30. juni 1952.

Hovedlinien   05.10.1911-30.06.1952 Fruens   Bøge – Sdr. Boulevard – Søndergade – Vestergade – Kongensgade – Østre   Stationsvej – Nørregade – Vestergade – Flakhaven – Sct. Knuds Kirkestræde –   Klaregade – Hunderupvej – Bülowsvej – Læsøgade. Forlænget 1923 til Hunderup   Skov.
Havnelinien   03.07.1913-21.03.1926) Frelsens   Krog – Kræmmergyden – Skibhusvej – Buchwaldsade – Havnen.
Skibhuslinien   30.05.1926-23.07.1939 Frelsens   Krog – Skibhusvej – Bøgebjergvej.

dkos_liniekort_1948-49

Liniekort 1948-49 ovenfor, med trolleybuslinien.

Vogne

Nr. Bygget af Leveret Udrangeret Bemærkninger
Motorvogne
1-11 ASEA 1911 1952 Nr. 6 til Upsala 1945
12-14 ASEA 1911 1952 Nr. 12 til Upsala 1945, til SHS (1972).
15 HAWA 1923 1952
16-17 Scandia 1924 1952
Bivogne
30-33 ASEA 1913 1952
34-35 SSB 1923 1952
36-37 Familleureux 1927 1952
38-39 OES 1935 1952
51-58 ASEA 1911 1952 Nr. 51 til SHS 1970
59-61 ASEA 1913 1952 Nr. 59 til SHS 1966

 Motorvogn nr. 12

Vognen blev solgt til Uppsala, da remisen her var brændt i 1946. Da sporvejene her nedlægges, sælges vognkassen til sommerhus, hvor medlemmer af Svenska Spårvägssälskapet finder den først i 1970-erne.

I mange år stod den som et lig, men medlemmer af Sporvejshistorisk Selskabs Odense afdeling har fået renoveret vognen, så den i dag fremstår som et smukt eksemplar.

Ovenfor det indre af nr. 12, og billede af vekselautomat.

Ventesal fra Fruens Bøge, genopstillet Skjoldenæsholm.